Hvem er vi
Skødstrup Dagtilbud består af 10 afdelinger: 6 integrerede institutioner, 2 børnehaver, 1 vuggestue og 1 dagplejeafdeling.
Hvem er vi
Velkommen til Skødstrup Dagtilbud – vores egen barndommensgade, hvor børn får lov til at være børn og udvikle sige gennem leg. Vi tror på, at leg er en central del af børns udvikling. Derfor arbejder vi med ICDP (International Child Development Program) og tilknytning for at skabe trygge og stimulerende rammer, hvor børn kan vokse og trives. Når et barn begynder hos os, er vi opmærksomme på dets individuelle tilknytningsstil, som er formet af barnets tidligere erfaringer. Disse tilknytninger er afgørende for de relationer, der dannes mellem barnet og det pædagogiske personale
Tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale har stor betydning for børns udvikling på flere områder: personligt, kognitivt, socialt og sprogligt. Det pædagogiske personale regulerer barnet til ro og tryghed via ord og øjenkontakt og sørger for, alle ansatte i dagtilbuddet bliver en del af barnets tilknytningshierarki. Dette skaber en tryg base, hvorfra barnet kan udforske og lære.
Vi skaber et trygt psykisk børnemiljø ved at inddrage børnenes perspektiver gennem samtaler og observationer. Vores personale møder børnene med indlevelse og positiv relationskompetence, hvilket hjælper børnene med at føle sig set, hørt og forstået.
En legende tilgang til livet
I Skødstrup Dagtilbud ser vi at legen har en værdi i sig selv og er et vigtigt redskab i vores pædagogiske arbejde. Rollelege og andre legeaktiviteter giver børnene sociale erfaringer og styrker deres fællesskabsfølelse. De pædagogiske medarbejder deltager aktivt i legen for at støtte og guide børnene, hvilket giver dem positive oplevelser og hjælper dem med at udvikle sociale og emotionelle færdigheder.
I vores Barndommensgade får børn lov til at være børn. De oplever en hverdag fyldt med leg, læring og trygge relationer. Vi stræber efter at skabe en verden, hvor børnene føler sig som værdifulde individer i et støttende og inkluderende fællesskab
Velkommen til Skødstrup Dagtilbud – stedet hvor børn kan være børn og udvikle sig gennem legen
Skødstrup Dagtilbuds styrkede læreplan
Link til den styrkede læreplan
Opsamling på tilsyn
Her finder I en opsamling på det hidtidige tilsyn i Skødstrup dagtilbud. Opsamlingen er udarbejdet af dagtilbudsledelsen og en konsulent fra Børn og Unges forvaltning og er en del af det samlede arbejde med vurderingen af kvaliteten i Aarhus Kommunes dagtilbud. Opsamling løber indtil 20. juni 2024. Der arbejdes og føres løbende tilsyn med kvaliteten i dagtilbuddet i ledelseslinjen.
Link til referat af tidligere tilsyn
Du kan altid få dit barn passet på almindelige hverdage i Skødstrup Dagtilbud. Almindelige hverdage er alle dage undtaget lørdage, søndage og helligdage.
I perioder, hvor fremmødet af børn er lavt, kan afdelingerne holde lukket. Det vil sige på dage, hvor mange forældre og børn holder fri, og hvor der derfor kun er få børn med pasningsbehov.
I disse perioder har vi åbent i én eller flere af dagtilbuddets afdelinger, hvor alle børn med pasningsbehov passes. Når vi kender det konkrete pasningsbehov, giver vi besked om, hvilken afdeling der holder åbent.
Vi holder fællespasning på følgende dage:
- Uge 29 og 30
- De tre dage før påske
- Dagen efter Kristi Himmelfartsdag
- Den 24. og 31. december
- Dagene mellem jul og nytår
- Den 23. december, når den falder på en mandag
- Den 2. januar, når den falder på en fredag