Gå til hovedindhold

Stationsvangen 0-6 år

Velkommen til Stationsvangen 0-6 år. Hos os skal det være sjovt at være barn - vi følger altid børnenes interesser og inspirerer til nyt.

Børn i leg i bakket terræn
  • Læs op

Indhold

    Stationsvangen er en integreret institution med stort fokus på det enkelte barn. Vi har plads til 24 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn, og vi følger barnet hele vejen fra vuggestue til børnehave.

    Der er en rød tråd i vores pædagogiske praksis, som er tydelig for både børn og voksne. Det skal være trygt, udviklende, lærerigt, men bestemt også sjovt at være barn hos os. Vi lægger vægt på den gode stemning, hvor børnene bliver mødt af omsorgsfulde, engagerede og nærværende voksne.

    En del af fællesskabet i gode rammer

    Hos os er omsorgen for det enkelte barn i fokus, men vi er også særligt opmærksomme på fællesskabet. Vores dygtige og engagerede personale har stort fokus på det relationelle, og at alle børn skal have mulighed for at være en del af et fællesskab. Vi følger børnenes interesse og inspirerer til nye venskaber og lege og understøtter deres nysgerrighed og interesser.

    Stationsvangen har nogle gode fysiske rammer både inde og ude. Vi er et nyere hus med fantastiske muligheder og et dejligt stort fællesrum. Vi har stor glæde af vores legeplads og de grønne områder, vi ligger tæt på. Vi er meget glade for at være ude i naturen.

    Vi arbejder sammen med dig om dit barn

    Når dit barn starter i Stationsvangen, vægter vi en god indkøring højt. Vi planlægger indkøringen sammen med dig som forælder, og det er vigtigt for os, at vi får skabt de bedste rammer for en tryg start for barnet - men også for forældrene.

    Sådan ser her ud

    Drenge i leg med redskaber på legepladsen
    Børn i leg i bakket terræn
    Legeplads med sandkasse i forgrunden
    Børn maler på fliser med vandfarve
    Børn leger i sandkasse
    Garderobe
    Børn danser i vuggestuen
    Legeplads med hvid pavillion
    Vuggestuebørn spiser frokost
    Tre drenge graver ved klatrestativ
    Pige vasker hænder med hjælp fra voksen
    Børn får læst højt af bog i rundkreds
    Børn spiser frokost omkring bord
    Børnehavebørn på række på vej på toilettet
    To piger tegner i skyggen
    Legende børn i sandkasse
    Børn tegner ved borde i stort telt
    To drenge i led med vil ved gynge
    Børn i leg ved rutsjebane
    Børn på sansegynge
    Drenge i leg med redskaber på legepladsen
    Piger på cykel

      Vi har et skønt hus fra 2004 med mange gode muligheder. Vi har et dejligt stort og lyst fællesrum, som er husets hjerte. Derfra er der adgang til de forskellige grupperum, som er indrettet efter børnegruppens alder. Legepladsen er opdelt, så der er noget, der er målrettet de 0-3 årige og de 3-6 årige.

      Vuggestueafdelingen Mumitroldene er fordelt på to grupperum; Skoven og Engen. Det er indrettet sådan, at der er skabt små rum i rummet, hvor der er plads til nærvær, leg og fordybelse. Vi har et motorikrum i vuggestuen med klatrevæg, sansegynge og plads til de store bevægelser.

      Børnehaven - hvor Smølferne og Fragglerne holder til - er ligeledes indrettet, så der er plads til nærvær, leg og fordybelse. Der er plads til det store fællesskab og til at fordybe sig i små grupper. Børnehaven oser af fantasi og kreativitet, og der er altid spændende ting i gang i de forskellige grupperum.

      Læs mere om Stationsvangen 0-6 år

      Stationsvangen er normeret til 24 vuggestuepladser og 50 børnehavepladser. Vi har en god forskellighed i personalegruppen - nye, erfarne mænd og kvinder, men alle har en stor faglighed og er engagerede i deres pædagogiske arbejde.  

      Vi ser det som en særlig opgave at skabe læringsmiljøer gennem hele dagen, hvor vi også skaber plads til leg og nærvær. Legen har en stor værdi for os. Vi arbejder ud fra det pædagogiske grundsyn, at alle børn gør det absolut bedste, de kan, og vi skal skabe de bedste rammer for deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.

      Vi forsøger at skabe en nærværende, tryg og genkendelig hverdag for børnene, så de ved, hvad de skal, og hvor de skal være og hvorfor.

      Dagens aktiviteter

      6.30

      Stationsvangen åbner og modtager de første børn. Vi skaber en stille og tryg morgenstund. Der er altid en voksen fra vuggestuen og en voksen fra børnehaven til at åbne.

      7.30

      Huset åbner mere op. Lege og små aktiviteter starter - der er mulighed for leg, spil, læse eller tegne.

      8.30 (vuggestue) 9.00 (børnehave)

      Vi holder samling i grupperne.

      Vi ønsker at skabe et trygt miljø, hvor der noget genkendeligt, som skaber gode deltagelsesbaner for det enkelte barn. Vi ønsker til samling at understøtte det sproglige, ved hver dag at have fokus på sprog gennem fortællinger, rim og remser eller sang. Til samling tilbyder vi alle børn brød og vand.

      9.30

      Efter samling og frem til frokost er der planlagte pædagogiske aktiviteter eller rum for leg. Der er både plads til det planlagte og til det spontane. Vi vægter meget at være ude, bruger legepladsen og de grønne områder, der ligger tæt på. Vi er kreative og fantasifulde, vi udfordrer motorikken og styrker bevægelsesglæden. Vi læser og fortæller historier, der skaber undring og nysgerrighed.

      11.00 (vuggestue) 11.30 (børnehave)

      Vi spiser frokost i små grupper, så der er nærvær og mulighed for at samtale. Vi vægter, at barnet er så selvhjulpen som muligt, så der er mulighed for selv at smøre sin mad og hælde vand op i glasset.

      12.00-14.00

      Efter frokost sover de fleste vuggestuebørn. De, der ikke sover, leger på stuen eller er med ude i børnehaven.

      I børnehaven er der leg ude og inde

      14.00

      Vi spiser eftermiddagsmadpakker. I børnehaven holder vi café, så børnene kan gå ind og spise med deres venner, eller de kan lige lege færdig, inden de går ind og spiser.

      15.00

      Leg ude og inde

      17.00 (16.30 fredag)

      Tak for i dag. Stationsvangen lukker.

      I Stationsvangen har vi en frokostordning (rugbrød med forskelligt pålæg, fisk og grøntsager), mens børnene selv skal medbringe en eftermiddagsmadpakke. OM formiddagen tilbyder vi børnene rudbrød med smør.

      Til frokost får vi mad fra Lille Dyrgaard, som er minimum 60% økologisk. Brødet er 100% økologisk, rodfrugterne er økologiske og hentet fra lokalt gartneri. Maden bliver leveret færdiganrettet på fade. De yngste børn kan få grønsagsmos, hvis der er behov for det.

      Sådan spiser vi

      Vi spiser i små grupper, hvor der er plads til at samtale, og til at vi kan være tæt på, så vi kan hjælpe til. Vi opmuntrer børnene til at være så selvhjulpne som muligt.

      I børnehave laver vi café om eftermiddagen, så børnene har mulighed for at lege færdigt eller følges med en god ven. Vi sikrer os, at alle børn kommer i cafeen og får lidt at spise.

      Ved særlige lejligheder laver vi mad i grupper. Til halloween laver vi f.eks. græskarsuppe med edderkopper, vi afholder julefrokost og påskefrokost, hvor vi dækker festligt op og tilkøber lidt ekstra til menuen, som passer til begivenheden.

      Vi stemmer om det

      Det er dig som forælder, der er med til at bestemme, om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning, eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

      Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

      Et godt samarbejde

      Som forælder er du den vigtigste voksne i dit barns liv. Derfor er det afgørende for dit barns udvikling og trivsel, at vi kan samarbejde.

      Se, hvordan vi samarbejder med forældre under Fælles i dagtilbuddet.

      Få indflydelse på hverdagen

      I vores forældreråd og bestyrelse har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

      Se, hvad vores forældreråd og bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

      Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

      Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

      Sidst opdateret: 24. september 2024